For mange
Many
år
years
siden
ago
levede
lived
en
an
kejser,
emperor
som
who
holdt
was fond
så
so
uhyre
monstrously
meget
much
af
of
smukke
beautiful
nye
new
klæder,
clothes
at
that
han
he
gav
gave
alle
all
sine
his
penge
money
ud
away
for ret
in order
at
to
blive
be
pyntet.
primped.
Han
He
brød sig
cared
ikke
not
om
about
sine
his
soldater,
soldiers,
brød sig
cared
ej
not
om
about
komedie
comedy
eller
or
om
about
at køre
driving
i
in
skoven,
woods,
uden alene
but only
for
for
at vise
showing (off)
sine
his
nye
new
klæder.
clothes.
Han
He
havde
had
en
a
kjole
gown
for
for
hver
every
time
hour
på
in the
dagen,
day,
og
and
ligesom
just like
man
one
siger
says
om
about
en
a
konge,
king,
han
‘he
er
is
i
in
rådet,
the council’,
så
so
sagde
said
man
one
altid
always
her:
here:
“Kejseren
‘The Emperor
er
is
i
in
garderoben!”
(his) garderobe!’
–
I
In
den
the
store
big
stad,
city,
hvor
where
han
he
boede,
lived,
gik det
(life) went
meget
very
fornøjeligt
delightfully;
til,
hver
every
dag
day
kom
came
der
there
mange
many
fremmede,
strangers;
en
one
dag
day
kom
came
der
there
to
two
bedragere;
swindlers;
de
they
gav sig ud
pretended
for at
to
være
be
vævere
weavers
og
and
sagde,
said
at
that
de
they
forstod
knew
at
to
væve
weave
det
the
dejligste
loveliest
tøj,
cloth
man
one
kunne
could
tænke sig.
imagine.
Ikke
Not
alene
only
farverne
(their) colours
og
and
mønstret
(their) patterns
var
were
noget
something
usædvanligt
unusually
smukt,
beautiful,
men
but
de
the
klæder,
clothes,
som
which
blev
were
syet
sewn
af
from
tøjet,
the cloth,
havde
had
den
the
forunderlige
wonderful
egenskab
characteristic
at
that
de
they
blev
became
usynlige
invisible
for
to
ethvert
any
menneske,
person,
som
who
ikke duede
was not fit
i
for
sit
their
embede,
office,
eller
or
også
also
var
was
utilladelig
inexcusably
dum.
dunb.
“Det
‘These
var
would be
jo
surely
nogle
some
dejlige
beautiful
klæder,”
clothes,’
tænkte
thought
kejseren;
the emperor;
“ved
‘by
at have
having
dem
them
på,
on,
kunne
could
jeg
I
komme efter,
find out,
hvilke
which
mænd
men
i
in
mit
my
rige
empire
der
here
ikke dur
are not fit
til
for
det
the
embede
office
de
they
har,
have,
jeg
I
kan
could
kende
know
de
the
kloge
wise
fra
from
de
the
dumme!
dumb!
ja
yes
det
that
tøj
cloth
må
must
straks
immediately
væves
be woven
til
for
mig!”
me!’
og
and
han
he
gav
gave
de
the
to
two
bedragere
swindlers
mange
much
penge
money
på
to their
hånden,
hands,
for
so
at
that
de
they
skulle
would
begynde
begin
på
deres
their
arbejde.
work.
De
They
satte
set
også
likewise
to
two
vævestole
weaving looms
op,
up,
lod
pretended
som
as
om
if
de
they
arbejdede,
were working,
men
but
de
they
havde
had
ikke
not (even)
det
the
mindste
slightest bit
på
on
væven.
the weaving loom.
Rask væk
Boldly
forlangte
demanded
de
they
den
the
fineste
finest
silke,
silks,
og
and
det
the
prægtigste
prettiest
guld;
gold;
det
which
puttede
put
de
they
i
in
deres
their
egen
own
pose
bag
og
and
arbejdede
worked
med
with
de
the
tomme
empty
væve,
weaving looms,
og
and
det
this (they did)
til langt
far
ud på
into
natten.
the night.
“Nu
‘Now
gad
would like
jeg
I
nok
certainly
vide,
to know
hvor vidt
how far
de
they
er
are
med
with
tøjet!”
the cloth!’
tænkte
thought
kejseren,
the emperor,
men
but
han
he
var
was (feeling)
ordentligt
properly
lidt
a little
underlig
strange
om
in the
hjertet
heart
ved
by
at tænke
thinking
på,
about
at
that
den,
one
som
who
var
was
dum,
dumb
eller
or
slet passede
unfit
til
for
sit
their
embede,
office
ikke kunne
could not
se
see
det,
it;
nu
now
troede
believed
han
he
nok,
yet
at
that
han
he
ikke
(did) not
behøvede
need
at
to
være
be
bange
afraid
for
for
sig selv,
himself,
men
but
han
he
ville
wanted
dog
nonetheless
sende
to send
nogen
someone (else)
først
first
for
in order
at
to
se,
see
hvorledes
how
det
things
stod sig.
stood.
Alle
All
mennesker
people
i
in
hele byen
the whole town
vidste,
knew
hvilken
what
forunderlig
(a) wonderful
kraft
power
tøjet
the cloth
havde,
had,
og
and
alle
all
var
were
begærlige
avid
efter
for
at se,
seeing
hvor
how
dårlig
bad
eller
or
dum
dumb
hans
their
nabo
neighbour
var.
was.
“Jeg
‘I
vil
will
sende
send
min
my
gamle
old
ærlige
honest
minister
minister
hen
there
til
to
væverne!”
the weavers!’
tænkte
thought
kejseren,
the emperor,
“han
‘he
kan
can
bedst
best
se,
see
hvorledes
how
tøjet
the cloth
tager sig ud,
is going,
for
for
han
he
har
has
forstand,
intelligence,
og
and
ingen
nobody
passer
serves
sit
their
embede
office
bedre
better
end
than
han!”
him!’
–
Nu
Now
gik
went
den
the
gamle
old
skikkelige
respectable
minister
minister
ind i
in
salen,
the room
hvor
where
de
the
to
two
bedragere
swindlers
sad
sat
og
and
arbejdede
worked
med
with
de
the
tomme
empty
væve.
weaving looms.
“Gudbevares!”
‘God help me!’
tænkte
thought
den
the
gamle
old
minister
minister
og
and
spilede
flew
øjnene
(his) eyes
op!
open!
“jeg
‘I
kan
can
jo
surely
ikke
not
se
see
noget!”
anything!’
Men
But
det
that
sagde
said
han
he
ikke.
not.
Begge
Both
bedragere
swindlers
bad
begged
ham
him
være
to be
så
so
god
kind
at
(as) to
træde
walk
nærmere
nearer
og
and
spurgte,
asked
om
if
det
it
ikke var
was not
et
a
smukt
beautiful
mønster
pattern
og
and
dejlige
beautiful
farver.
colours.
Så
So
pegede
pointed
de
they
på
at
den
the
tomme
empty
væv,
weaving looms,
og
and
den
the
stakkels
poor
gamle
old
minister
minister
blev ved
continued
at spile
flowing
øjnene
(his) eyes
op,
open,
men
but
han
he
kunne
could
ikke
not
se
see
noget,
anything,
for
for
der
there
var
was
ingen
no
ting.
thing.
“Herregud!”
‘Good Lord!’
tænkte
thought
han,
he,
“skulle
‘should
jeg
I
være
be
dum!
dumb!
Det
That
har
have
jeg
I
aldrig
never
troet,
believed,
og
and
det
that
må
must
ingen
no
mennesker
person
vide!
know!
skulle
should
jeg
I
ikke
not
du
be fit
til
for
mit
my
embede?
office?
Nej
No,
det
that
går ikke an,
will not do
at
that
jeg
I
fortæller,
explain (that)
jeg
I
ikke kan
cannot
se
see
tøjet!”
the cloth!’
“Nå,
‘Well,
De
You
siger ikke
are not saying
noget
anything
om
about
det!”
it!’
sagde
said
den ene,
one (of those)
som vævede!
who weaved!
“Oh
‘Oh
det
it
er
is
nydeligt!
neat!
ganske
quite
allerkæreste!”
adorable!’
sagde
said
den
the
gamle
old
minister
minister
og
and
så
looked
igennem
through
sine
his
briller,
glasses,
“dette
‘this
mønster
pattern
og
and
disse
these
farver!
colours!
–
–
ja,
yes,
jeg
I
skal
shall
sige
tell
kejseren,
the emperor,
at
that
det
it
behager
pleases
mig
me
særdeles!”
extremely!’
“Nå
‘Well
det
that
fornøjer
delights
os!”
us!’
sagde
said
begge
both
væverne,
weavers,
og
and
nu
now
nævnede
mentioned
de
they
farverne
colours
ved
by
navn
name
og
and
det
the
sælsomme
strange
mønster.
pattern.
Den
The
gamle
old
minister
minister
hørte
listened
godt
well
efter,
to (this),
for
so
at
that
han
he
kunne
could
sige
tell
det
the
samme,
same
når
when
han
he
kom
came
hjem
home
til
to
kejseren,
the emperor,
og
and
det
that
gjorde
did
han.
he.
Nu
Now
forlangte
demanded
bedragerne
the swindlers
flere
more
penge,
money,
mere
more
silke
silks
og
and
guld,
gold,
det
which
skulle
would
de
they
bruge
use
til
for
vævning.
weaving.
De
They
stak
stacked
alt
everything
i
in
deres
their
egne
own
lommer,
pockets,
på
onto
væven
the weaving loom
kom
came
ikke
not
en
a
trævl,
(single) shred,
men
but
de
they
blev ved,
continued,
som
as
før,
before,
at
to
væve
weave
på
on
den
the
tomme
empty
væv.
weaving looms.
Kejseren
The emperor
sendte
sent
snart
soon
igen
again
en
a
anden
second
skikkelig
respectable
embedsmand
ombudsman
hen
there
for
in order
at
to
se,
see
hvorledes
how
det
it
gik
went
med
with
vævningen,
the weaving,
og
and
om
whether
tøjet
the cloth
snart
soon
var
was (to be)
færdigt.
ready.
Det
It
gik
went
ham
him
ligesom
just like
den
to the
anden,
(previous) one,
han
he
så
looked
og
and
så,
looked,
men
but
da
as
der
there
ikke var
was not
noget
anything
uden
except
de
the
tomme
empty
væve,
weaving loom,
kunne
could
han
he
ingen
no
ting
thing
se.
see.
“Ja,
‘Yes,
er
is
det
it
ikke
not
et
a
smukt
beautiful
stykke
piece (of)
tøj!”
cloth!’
sagde
said
begge
both
bedragerne
the swindlers
og
and
viste
showed
og
and
forklarede
explained
det
the
dejlige
beautiful
mønster,
pattern,
som
which
der
there
slet ikke
not at all
var.
was.
“Dum
‘Dumb
er
am
jeg
I
ikke!”
not!’
tænkte
thought
manden,
the man,
“det
‘it
er
is
altså
then
mit
my
gode
good
embede,
office (that)
jeg
I
ikke dur
am not fit
til?
for?
Det
That
var
was
løjerligt
strange
nok!
certainly!
men
but
det
that
må
must
man
one
ikke
not
lade sig
be let
mærke med!”
to notice!’
og
and
så
so
roste
praised
han
he
tøjet,
the cloth,
han
(which) he
ikke så,
did not see,
og
and
forsikrede
reassured
dem
them
sin
(of) his
glæde
gladness
over
over
de
the
skønne
beautiful
kulører
colours
og
and
det
the
dejlige
beautiful
mønster.
pattern.
“Ja
‘Yes
det
it
er
is
ganske
quite
allerkæreste!”
adorable!’
sagde
said
han
he
til
to
kejseren.
the emperor.
Alle
All
mennesker
people
i
in
byen
the town
talte
were talking
om
about
det
the
prægtige
pretty
tøj.
cloth.
Nu
Now
ville
wanted
da
then
kejseren
the emperor
selv
himself
se
see
det,
it,
medens
while
det
it
endnu
still
var
was
på
on
væven.
the weaving looms.
Med
With
en
a
hel
whole
skare
troop
af
of
udsøgte
honourable
mænd,
men,
mellem
among
hvilke
which
de
the
to
two
gamle
old
skikkelige
respectable
embedsmænd
ombudsmen
var,
were,
som
who
før
before
havde
had
været
been
der,
there,
gik
went
han
he
hen
there
til
to
begge
both
de
the
listige
crafty
bedragere,
swindlers,
der
who
nu
now
vævede
were weaving
af
from
alle
all
kræfter,
strength
men
but
uden
without
trævl
(single) shred
eller
or
tråd.
thread.
“Ja
‘Well,
er
is
det
it
ikke
not
magnifik!”
magnificent!’
sagde
said
begge
both
de
the
skikkelige
respectable
embedsmænd.
ombudsmen.
“Vil
‘Will
Deres
Your
Majestæt
Majesty
se,
look at
hvilket
what
mønster,
pattern,
hvilke
what
farver!”
colours!’
og
and
så
so
pegede
pointed
de
they
på
at
den
the
tomme
empty
væv,
weaving loom,
thi
as
de
they
troede,
believed,
de
the
andre
others
vistnok
in all likelihood
kunne
could
se
see
tøjet.
the cloth.
“Hvad for noget!”
‘What did you just say!’
tænkte
thought
kejseren,
the emperor,
“jeg
‘I
ser
see
ingen
no
ting!
thing!
det
this
er
is
jo
surely
forfærdeligt!
terrible!
er
am
jeg
I
dum?
dumb?
dur jeg ikke
am I unfit
til at
to
være
be
kejser?
emperor?
det
the
var
was
det
the
skrækkeligste,
most terrible
som
that
kunne
could
arrivere mig!”
occur to me!’
“Oh
‘Oh
det
it
er
is
meget
very
smukt!”
beautiful!’
sagde
said
kejseren,
the emperor,
“det
‘it
har
has
mit
my
allerhøjeste
highest
bifald!”
approval!’
og
and
han
he
nikkede
nodded
tilfreds
satisfied
og
and
betragtede
glanced
den
(at) the
tomme
empty
væv;
weaving looms;
han
he
ville
wanted
ikke
not
sige,
to tell
at
that
han
he
ingen
no
ting
thing
kunne
could
se.
see.
Hele
(The) entire
følget,
entourage
han
he
havde
had
med
with
sig,
himself
så
looked
og
and
så,
looked,
men
but
fik
got
ikke
not
mere
more
ud
away
af
from
det,
it
end
than
alle
all
de
the
andre,
others,
men
but
de
they
sagde
said
ligesom
just like
kejseren,
the emperor,
“oh
‘oh
det
it
er
is
meget
very
smukt!”
beautiful!’
og
and
de
they
rådede
advised
ham
him
at
to
tage
take
disse
these
nye,
new,
prægtige
pretty
klæder
clothes
på
for
første
(the) first
gang,
time
ved
to
den
the
store
big
procession,
procession
som
which
forestod.
was soon to take place.
“Det
‘It
er
is
magnifik!
magnificent!
nysseligt,
proper,
excellent!”
excellent!’
gik
went
det
it
fra
from
mund
mouth
til
to
mund,
mouth,
og
and
man
(every)one
var
were
alle
all
sammen
together
så
so
inderligt
deeply
fornøjede
delighted
dermed.
with it.
Kejseren
The emperor
gav
gave
hver
every
af
of
bedragerne
the swindlers
et
a
ridderkors
knight’s Cross
til at
to
hænge
hang
i
in
knaphullet
(their) buttonhole,
og
and
titel
title
af
of
vævejunkere.
young lord weaver.
Hele natten
The whole night
før
before
den
the
formiddag
morning
processionen
procession
skulle
would
være,
be (taking place),
sad
sat
bedragerne
the swindlers
oppe
up
og
and
havde
had
over
over
seksten
sixteen
lys
candles
tændt.
burned.
Folk
Folks
kunne
could
se,
see
de
they
havde travlt
were busy
med
with
at få
getting
kejserens
emperor’s
nye
new
klæder
clothes
færdige.
ready.
De
They
lod,
pretended
som
as if
de
they
tog
took
tøjet
the cloth
af
from
væven,
the weaving looms,
de
they
klippede
made cuts
i
in
luften
the air
med
with
store
big
sakse,
scissors
de
they
syede
sewed
med
with
synål
needles
uden
without
tråd
thread
og
and
sagde
said
til
at
sidst:
last:
“se
‘look
nu
now
er
are
klæderne
the clothes
færdige!”
ready!’
Kejseren,
The emperor
med
with
sine
his
fornemste
most distinguished
kavalerer,
cavaliers
kom
came
selv
himself
derhen
there
og
and
begge
both
bedragerne
the swindlers
løftede
lifted
den
the
ene
one
arm
hand
i
in
vejret
the air
ligesom
just like
om
if
de
they
holdt
held
noget
something
og
and
sagde:
said:
“se
‘see
her
here
er
are
benklæderne!
the trousers!
her
here
er
is
kjolen!
the gown!
her
here (is)
kappen!”
the coat!’
og
and
således
so
videre fort.
on.
“Det
‘It
er
is
så
as
let,
light
som
as
spindelvæv!
spiderweb!
man
one
skulle
would
tro
thing
man
one
havde
had
ingen
no
ting
thing
på
on
kroppen,
the body,
men
but
det
that
er
is
just
just
dyden
the beauty
ved
of
det!”
it!’
“Ja!”
‘Yes!’
sagde
said
alle
all
kavalererne,
the cavaliers,
men
but
de
they
kunne
could
ingen
no
ting
thing
se,
see
for
for
der
there
var
was
ikke
not
noget.
anything.
“Vil
‘Will
nu
now
Deres
Your
Kejserlige
Imperial
Majestæt
Majesty
allernådigst
graciously
behage
please
at tage
take
deres
your
klæder
clothes
af!”
off!’
sagde
said
bedragerne,
the swindlers,
“så
‘so
skal
shall
vi
we
give
give
Dem
You
de
the
nye
new ones,
på,
herhenne
here
foran
in front of
det
the
store
big
spejl!”
mirror!’
Kejseren
The emperor
lagde
lay
alle
all
sine
his
klæder,
clothes,
og
and
bedragerne
the swindlers
bar sig ad,
pretended
ligesom
just as
om
if
de
they
gav
were giving
ham
him
hvert
every
stykke
piece
af
of
de
the
nye,
new ones,
der
which
skulle
would
være
be
syet,
sewn,
og
and
kejseren
the emperor
vendte
turned
og
and
drejede sig for
swung around
spejlet.
the mirror.
“Gud
‘God
hvor
how
de
the
klæder
clothes
godt!
fit well!
hvor
how
de
they
sidder
sit
dejligt!”
beautifully!’
sagde
said
de
they
alle
all
sammen.
together.
“Hvilket
‘What
mønster!
pattern!
hvilke
what
farver!
colours!
det
it
er
is
en
a
kostbar
precious
dragt!”
outfit!’
–
“Udenfor
‘Outside
står
were standing
de
they
med
with
tronhimlen,
the canopy
som
which
skal
shall
bæres
be borne
over
over
Deres
Your
Majestæt
Majesty
i
in
processionen!”
the procession!’
sagde
said
overceremonimesteren.
the minister of public processions.
“Ja
‘Yes
jeg
I
er
am
jo
surely
i stand!”
ready!’
sagde
said
kejseren.
the emperor.
“Sidder
‘Sits
det
it
ikke
not
godt?”
well?’
og
and
så
so
vendte
turned
han
he
sig
himself
nok
more
engang
one time
for
to
spejlet!
the mirror!
for
so that
det
it
skulle
would
nu
now
lade
look
ligesom
just as
om
if
han
he
ret betragtede
admired
sin
his
stads.
garments.
Kammerherrerne,
The chamberlains
som
who
skulle
would
bære
carry
slæbet,
the train,
famlede
fumbled
med
with
hænderne
their hands
hen
there
ad
on
gulvet,
the floor
ligesom
just as
om
if
de
they
tog
took
slæbet
the train
op,
up,
de
they
gik
went
og
and
holdt
held
i
in
luften,
the air,
de
they
turde
dared
ikke
not
lade sig
let
mærke med,
others notice,
at
that
de
they
ingenting
nothing
kunne
could
se.
see.
Så
So
gik
went
kejseren
the emperor
i
in
processionen
the procession
under
in
den
the
dejlige
beautiful
tronhimmel
canopy
og
and
alle
all
mennesker
people
på
on
gaden
streets
og
and
i
in
vinduerne
windows
sagde:
said:
“Gud
‘God
hvor
how
kejserens
emperor’s
nye
new
klæder
clothes
er
are
mageløse!
matchless!
hvilket
what
dejligt
delightful
slæb
train
han
he
har
has
på
on
kjolen!
the gown!
hvor
how
den
it
sidder
sits
velsignet!”
blessedly!’
Ingen
No one
ville
wanted
lade sig
to let
mærke med,
notice
at
that
han
he
intet
nothing
så,
saw,
for
for
så
so
havde
had
han
he
jo
surely
ikke duet
bad fit
i
for
sit
their
embede,
office,
eller
or
været
been
meget
very
dum.
dumb.
Ingen
None
af
of
kejserens
emperor’s
klæder
clothes
havde
had
gjort
made
sådan
such
lykke.
success.
“Men
‘But
han
he
har
has
jo
surely
ikke noget
nothing
på,”
on,’
sagde
said
et
a
lille
little
barn.
child.
“Herregud,
‘Good Lord,
hør
hear
den
the
uskyldiges
innocent
røst,”
voice,’
sagde
said
faderen;
his father;
og
and
den ene
one
hviskede
whispered
til
to
den
the
anden,
other
hvad
what
barnet
the child
sagde.
(had) said.
“Han
‘He
har
has
ikke noget
nothing
på,
on,
er der
there is
et
a
lille
little
barn,
child
der
who
siger,
says
han
he
har
has
ikke noget
nothing
på!”
on!’
“Han
‘He
har
has
jo
surely
ikke noget
nothing
på!”
on!’
råbte
cried out
til
at
sidst
last
hele
the whole
folket.
(crowd of) folk.
Og
And
det krøb i kejseren,
the emperor cringed,
thi
as
han
he
syntes,
felt
de
they
havde ret,
were right,
men
but
han
he
tænkte
thought
som
like
så:
this:
“nu
‘now
må
must
jeg
I
holde
hold
processionen
the procession
ud”.
on.’
Og
And
så
so
holdt
held
han
he
sig
himself
endnu
even
stoltere,
more proud,
og
and
kammerherrerne
the chamberlains
gik
went
og
and
bar
bore
på
on
slæbet,
the train
som
which
der
there
slet ikke
not at all
var.
was.